​Menighedsmøde om storpastorat

​Menighedsmøde om storpastorat

​Menighedsmøde om storpastorat

# Nyheder

​Menighedsmøde om storpastorat

Menighedsmøde om storpastorat
Bårse Samlingshus den 25. oktober kl. 19.00 - 21.00

Menighedsrådene i de nuværende tre menighedsråd Bårse-Beldringe, Køng-Svinø og Sværdborg-Lundby indbyder hermed alle jer, der er medlemmer af menighederne i de respektive seks kirkesogne til et møde om det nye storpastorat, hvis navn er foreslået til ’Svend Gønge Pastorat’. Som en afsluttende del af mødet bliver man opfordret til at gå ud i hver af de nuværende tre menighedsforsamlinger og stemme om, hvorvidt der fremover er, eller ikke er, et ønske om et fælles sammenlagt menighedsråd for hele storpastoratet. 
Der har forud i de tre menighedsråd været talt og skrevet, drøftet og debatteret om netop denne mulighed som en del af processen med at blive storpastorat. 

Beslutningen om at lægge sammen i et sekssognspastorat tog forhenværende biskop Peter Fisher-Møller den sidste dag i hans embedsperiode. Arbejdet med at indrette os som menighedsråd, medlemmer af samme samt ansatte i hele storpastoratet, skal såvel råd som menighedsmedlemmer tage stilling til.

Mød derfor op i Bårse Samlingshus onsdag den 25. oktober. Her vil der være mulighed for at høre om sagen fra menighedsrådene samt for kort at give sin mening tilkende. Ydermere vil der være afstemning i de tre valgforsamlinger sidst på mødet. 

Der er kaffe/te og kage på bordet. Mødeleder og tovholder er Henrik Bundgård Nielsen fra Kirkefondet, som har været menighedsrådenes nødvendige og gode støtte i dette komplekse forløb. Har du lyst til at snakke om noget vedrørende denne sag, kan du altid kontakte én af os i menighedsrådene, du finder kontaktinfo via kirkernes hjemmesider eller ved at ringe til præst Lars Foged. 

Du vil måske også kunne lide...

0
Feed