02/07/2024 0 Kommentarer
Ny præst til storpastoratet
Ny præst til storpastoratet
# Nyheder
Ny præst til storpastoratet
Kære alle
Mit navn er Sarah, og den 1. juni 2024 tiltræder jeg som præst og Lars’ kollega her i pastoratet. Det glæder jeg mig meget til, og jeg glæder mig også til at lære jer at kende og sammen med Lars være jeres præst igennem forhåbentlig mange år.
Lidt om mig selv: jeg er 33 år, og endnu uden familie, men det kommer forhåbentligt. Jeg kommer fra København men har de sidste to år slået mine folder på Lolland, som præst i Rødbyhavn. Der har været dejligt, og jeg vil savne folk der, men tiden var inde til at finde stedET, hvor jeg skulle være, og jeg tror, at jeg har fundet det hos jer, midt mellem min familie i København og min første stilling på Lolland. I bor i et smukt smørhul, som jeg glæder mig til at udforske. Jeg elsker nemlig at vandre, og det er der jo rig mulighed for her. Ellers læser jeg mange bøger og tegner og elsker at være præst og følge folk gennem livet. Jeg kan godt lide at arbejde med børn og flyttede fra København, både for at komme ud i naturen og for at blive præst et sted, hvor jeg virkelig kunne lære min menighed at kende. Jeg skal bo i Sværdborg præstegård og glæder mig til at nyde udsigten til markerne.
Så I er alle meget velkomne til at komme til min indsættelse den 2. juni kl. 10:30 i Køng kirke og kl. 14.00 i Sværdborg Kirke.
Jeg glæder mig til at lære jer at kende!
Sarah
Kommentarer